Gå til hovedindhold
IMG_2293 A

Livet i Tappernøje

Tappernøje er byen for dig, der elsker fællesskab, fritid og fuglefløjt.

Velkommen til Tappernøje

De fleste af os synes, det er rart at have et fristed. Et sted, hvor vi kan trække os tilbage, slappe af og nyde livet. Være i et med naturen, være sammen med vores børn og opleve noget, som vi måske aldrig har oplevet før. Sammen med dem vi holder af, og måske endda sammen med nye venner. Tænk, hvis man boede sådan et sted – altså hvis ens fristed blev ens permanente sted at bo.

Tænk hvis det var Tappernøje.

I Lokalrådet og BLUP-Tappernøje har vi både en Storkemor og en Velkomstmor - fordi vi elsker nye borgere og ønsker at skabe et bæredygtigt lokalsamfund 💚
Så får du nys om nye naboer eller en lille ny baby i Tappernøje - Snesere eller Everdrup sogne, så kontakt straks Velkomstmor eller Storkemor - så Lokalrådet kan ønske hjerteligt velkommen 💚
Info om Storken, som kan lånes 14 dage:
Storkemor kigger forbi på et aftalt tidspunkt, med sig har hun storken, en lille gave og masser af lykønskninger. Hvis det ønskes, tages gerne et fællesfoto af den lille ny familie, som deles på Facebook - så byen også får mulighed for at ønske hjerteligt velkommen til verden netop her 💚
Info om Velkomstposen, som gives nye tilflyttere:
Velkomstmor kigger forbi på et aftalt tidspunkt, med sig har hun - et lille net fyldt med gode tilbud og info om 4733 Tappernøje.

Hvis det ønskes, tages et fællesfoto, som deles på Facebook, så resten af byen også kan ønske de nye tilflyttere så hjerteligt velkommen til vores dejlige lokalområde💚
👉Ny baby? Skriv en mail til: storkemor@4733.dk
👉Ny tilflytter? Skriv en mail til: velkomstmor@4733.dk

Sammenhold

Præcis sådan har mange børnefamilier og ældre det i Tappernøje. De har valgt at bo netop her, hvor de bor med naturen som nabo, hvor der er aktiviteter året rundt, og hvor sammenholdet er enestående. I Tappernøje hilser man på hinanden, falder i snak på gadehjørnet, kommer hinanden ved – man vil hinanden det godt.

Hverdagen

Når hverdagen skal fungere, er der alt, hvad man har brug for: Vuggestue, dagpleje, børnehaver og skole. Indkøb, fitness og fritidstilbud. Tappernøje ligger lige ved motorvejen til København – mange har et travlt arbejdsliv inde i København og vender så tilbage til oasen, til fristedet i Tappernøje ved fyraften.

Frivillige

Tappernøje er en by fyldt med frivillige ildsjæle, som har kæmpet et bragt slag, for at stable udvikling og utallige aktiviteter på benene. Tappernøje Aktivitets Park, med scene, petanque, naturfitness, legeplads og kulturhuset med sociale arrangementer. Folkeskoven med bålhus, shelter, stor naturlegeplads, svævebane, fugletårn, hundeskov, ridesti og et kæmpe vikinge langhus med plads til 100 vikinger eller andet godtfolk. Tappernøje byder også på spejdere, teaterforening og masser af andre muligheder for foreningsliv og fritidsaktiviteter.

 

Kort over Tappernøje

Du kan finde de seneste oplysninger om befolkningstallet i de enkelte områder i Næstved kommune på dette kort

Oplevelser og aktiviteter

IMG_3229

Events

Årets højtider markeres med eventyrlige events og anderledes arrangementer. Om foråret er der Skovens Dag, om sommeren er der byfest og Musik over Præstø Fjord, i efteråret er der ”Horror Night” og halloweenløb, og om vinteren er der juletræsfest og fastelavn.

Området